Skip to main content

HVAD ER TYFUS?

Tyfus er en livstruende infektion, der forårsages af bakterien Salmonella Typhi. Får man Salmonella Typhi ind i kroppen, formerer bakterien sig og kan give feber, træthed, hovedpine, kvalme, mavesmerter og forstoppelse eller diarré.[1]

9 millioner tyfustilfælde årligt [1]
≈ 110000 døde om året [1]

Tyfus er fundet i

  • Syd- og Sydøstasien [2]
  • Latinamerica[2]
  • Caribien[2]
  • Den østlige del af Middelhavslandene[2]
  • Afrika[2]

Tilfælde af tyfus i 2017 (pr. 100.000 indbyggere)  [3]

Reference: Bonville C, Domachowske J. Typhoid Fever.[4]

Antibiotikaresistente stammer af tyfusbakterien bør give anledning til bekymring

16 lande har siden 2016 registreret S. Typhi med ekstensiv antibiotikresistens (XDR), som er overført fra Pakistan.[4]

I Asien var en tredjedel af alle tyfus-isolater multiresistente (MDR).[6]

> 70 % af registrerede tyfustilfælde i EU var resistente over for mindst et antimikrobielt middel (dvs. antibiotika) og over en fjerdedel var resistente over for mere end én type antibiotika.[7]

HVORDAN OVERFØRES TYFUS?

Man kan få tyfus ved at indtage vand eller fødevarer, der som følge af mangel på korrekt håndhygiejne er forurenet med afføring fra en inficeret person eller bærer.[8, 9]

Når Salmonella Typhi-bakterien er kommet ind i kroppen, formerer den sig og spredes i blodstrømmen, hvorved den påvirker adskillige organer.[1]

Personer, der er i behandling for sygdommen, kan stadig være smittefarlige, da de kan fortsætte med at udskille tyfusbakterien i deres afføring, indtil de er færdigbehandlet.[1]

  • Stigende resistens over for antibiotika gør det nemmere for tyfus at sprede sig i samfund med manglende adgang til sikkert drikkevand eller med utilstrækkelige sanitære forhold.[1] 
  • Urbanisering og klimaforandringer har potentiale til at øge spredningen af tyfus.[1] 

TEGN OG SYMPTOMER

Hvis du er blevet smittet med tyfus, begynder du normalt at få symptomer 6-30 dage efter, at du er blevet smittet med S. Typhi. Du vil muligvis begynde at føle træthed og få høj feber, op til 38-40 °C, på tredje eller fjerde sygedag.[8]

Du kan opleve følgende symptomer:[1]

  • Høj feber
  • Forstoppelse eller diarré
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Mavesmerter
  • Udslæt

Selvom ikke alle tilfælde er alvorlige, får nogle tyfussmittede alvorlige komplikationer eller dør.[1]

BEHANDLING

Tyfus kan behandles med antibiotika, men det bliver stadig mere kompliceret at behandle som følge af resistens over for forskellige typer antibiotika.[1]

Det er vigtigt, at personer, der bliver behandlet for tyfus, gør følgende:[1]

Bliver testet hos lægen for at sikre, at der ikke stadig er Salmonella Typhi-bakterier tilbage i kroppen.

ER JEG I RISIKO?

Hvis du rejser til områder med risiko for tyfus, så husk: “Kog det, tilbered det, skræl det, eller hold dig fra det”, da sygdommen overføres gennem forurenede fødevarer eller vand.[10] Hvis en af følgende grupper eller omstændigheder passer på dig, kan din risiko være højere:

  • Hvis du ikke får foretaget en helbredsundersøgelse eller bliver tyfusvaccineret inden afrejsen.[8]
  • Børn har en højere risiko. [1]
  • Hvis du bliver på din destination i længere tid (men det er forekommet, at rejsende er blevet smittet med tyfus også ved ophold på < 1 uge).[8]
  • Hvis du besøger venner eller familie, kan det være vanskeligere at følge de foreskrevne forholdsregler for madvarer og vand.[8]

92,4 % af tyfus– og paratyfustilfældene i EU var rejserelateret.[7]
[7]

BESKYT DIG SELV

Alle rejsende til endemiske områder er i risiko for at få tyfus, men at overholde de forebyggende forholdsregler, som at blive vaccineret og andre sikkerhedsforanstaltninger, nedbringer risikoen signifikant.[1,10] 

Vaccination mod tyfus

Sikkert drikkevand

Praktisering af sikre spisevaner

Inden du rejser, bør du mindst to uger før afrejse besøge en specialist i rejsemedicin som kan rådgive i forbindelse med en eventuel vaccination mod tyfus. {Centers for Disease Control and Prevention, 2020 #117}.[10]

Under dit ophold bør du følge disse forebyggende anbefalinger for at være på den sikre side:[1]

  • Tilbered maden ordentligt, og server den, mens den stadig er varm.
  • Undgå rå mælk og rå mælkeprodukter.
  • Undgå is, medmindre du er sikker på, at der er brugt sikkert drikkevand.
  • Kog vandet, hvis du ikke er sikker på, at det er rent og sikkert. Hvis dette ikke er muligt, kan du desinficere vandet med vandrensningstabletter (kan normalt købes på et apotek).
  • Vask hænder ofte og grundigt og med sæbe.
  • Vask frugt og grøntsager omhyggeligt, hvis de skal spises rå, eller skræl dem.

vaccination

Læs mere i de officielle anbefalinger om vaccinationer for rejsende:

https://www.cdc.gov/typhoid-fever/typhoid-vaccination.html

Referencer

  1. World Health Organization. Typhoid 2023 [Available from: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/typhoid
  2. Hancuh M, Walldorf J, Minta AA, Tevi-Benissan C, Christian KA, Nedelec Y, et al. Typhoid Fever Surveillance, Incidence Estimates, and Progress Toward Typhoid Conjugate Vaccine Introduction – Worldwide, 2018-2022. MMWR Morb Mortal Wkly Rep. 2023;72(7):171-6.
  3. Bonville C, Domachowske J. Typhoid Fever. In: Domachowske J, Suryadevara M, editors. Vaccines: A Clinical Overview and Practical Guide. Cham: Springer International Publishing; 2021. p. 373-81.
  4. Walker J, Chaguza C, Grubaugh ND, Carey M, Baker S, Khan K, et al. Assessing the global risk of typhoid outbreaks caused by extensively drug resistant Salmonella Typhi. Nat Commun. 2023;14(1):6502.
  5. Chatham-Stephens K MF, Hughes M, et al.,. Emergence of Extensively Drug-Resistant Salmonella Typhi Infections Among Travelers to or from Pakistan — United States, 2016–2018 2019 [
  6. Marchello CS, Carr SD, Crump JA. A Systematic Review on Antimicrobial Resistance among Salmonella Typhi Worldwide. Am J Trop Med Hyg. 2020;103(6):2518-27.
  7. ECDC. Typhoid and paratyphoid fever. Annual Epidemiological Report for 2019. 2019.
  8. Hughes M, Appiah, G, Watkins, LF. Typhoid & Paratyphoid Fever CDC Yellow Book 2024.
  9. Coalition against typhoid. Typhoid and Safe Water, Sanitation, and Hygiene 2018 [Available from: https://www.coalitionagainsttyphoid.org/the-issues/typhoid-and-wash/.
  10. Centers for Disease Control and Prevention. Prevention Tips for Travelers 2020 [updated 19 May 2020. Available from: https://www.cdc.gov/typhoid-fever/prevention.html.
  11. Centers for Disease Control and Prevention. Travelers’ Health 2024 [updated January 10, 2024.
  12. Vivotif SmPC.